Individuel terapi

 

Individuel terapi 

Fortidens sår kan helbredes i nutidens samtaler



Individuel terapi er et tilbud til dig, som oplever at sidde fast i en problematik, som du ikke selv kan se dig ud af. Måske har du brug for hjælp til at slippe følelser som; ensomhed, angst, stress, ked af det hed, håbløshed sorg mm.

Måske står du midt i en livskrise, hvor du har brug for at blive holdt i hånden, støttet og vejledt. 


Vi oplever alle perioder i vores liv, hvor vi mister fokus og fodfæste, som gør, at det kan være svært at finde frem til de rigtige beslutninger. Vi kan opleve tankemylder, som dræner og trætter os i hverdagen.  Vores følelser kan stige til uanede højder, være svære at rumme, og til tider kan det blive vanskeligt at få en hensigtsmæssig hverdag til at hænge sammen.


Du er i centrum, og jeg vil assistere dig med opmærksomhed og omsorg  i at få lagt dit ”puslespil”. Finde frem til bagvedliggende tanker og følelser, som måske kan stamme fra tidligere oplevelser, som kan have medindflydelse på, at det er svært for dig lige nu.


Vi vil i individuel terapi arbejde henimod et andet mere hensigtsmæssigt fokus for dig. Give plads til at du kan slippe eller acceptere temaer i dit liv, som spænder ben for dig.


Vi vil finde frem til konkrete redskaber, som passer til dig og dit tema, sådan at du allerede efter første gang, har en fornemmelse af at bevæge dig i en mere hensigtsmæssig retning, med større ro og mere selvindsigt.